Grennessminde driver Café Albertine

Det er unge fra Grennessminde, der står bag disken i Cafe Albertine

Grennessminde - Albertslund Kommune

Caféen i det nye sundhedshus skal fungere som et centralt mødested i sundhedshuset og være et sted, hvor mennesker kan mødes på tværs af alder og interesser.

Grennessminde er en social-økonomisk virksomhed, der arbejder for at skabe dynamik og nye arbejdspladser for unge med særlige behov. Samtidig har de et stort fokus på, at sund livsstil er med til at øge livskvaliteten.

Caféen bliver drevet både som en almindelig forretning og som social-økonomisk virksomhed, der blandt andet skaber arbejdsmuligheder til udsatte unge og borgere i Albertslund. 

Billedet er fra åbningen af sundhedshuset 9. december 2015 hvor Grennessminde uddelte smagsprøver fra det kommende menukort.