Plejecentret Albertshøj

Som beboer i Albertshøj kan man trække sig tilbage i sin egen lejelighed eller tage del i fællesskabet sammen med de øvrige beboere.

Plejecentret Albertshøj - Albertslund Kommune

Fællesskab og privatliv

I Plejecentret Albertshøj er fællesarealerne en forlængelse af beboernes private lejligheder. Den fælles dagligstue, spisestuen og taghaverne indbyder til et fællesskab, der kan fungere på alles præmisser. Man kan samles om et måltid, en tv-udsendelse eller fælles aktiviteter ude og inde.

Får man gæster, er de velkomne i de fælles rum, eller man kan trække sig tilbage i den private bolig.

Vores behov for selskab er forskelligt, og derfor kan den enkelte beboer naturligvis altid vælge at trække sig tilbage til sin private lejlighed.

Fra plejekultur til livskultur

Byggeriet af Albertshøj afspejler, at synet på ældreområdet har bevæget sig fra en plejekultur til en livskultur, og der er et stigende fokus på, at livet skal leves, også i de sidste år.

Både indretningen og tilgangen til beboerne støtter beboerne i at leve deres eget liv på deres egne præmisser, med den pleje og støtte, der er behov for.

Kontakt Plejecentret Albertshøj

 

Læs mere om plejehjem i Albertslund Kommune og om dagligdagen på Albertshøj.